Titel: Min mor siger | Skrevet af Stine Pilgaard | Antal sider: 168 |
Udgivet i 2012 | Forlag: Samleren / Rosinante & Co |
Antal stjerner (0-5): ****
I bogen følger vi den unge kvinde, vores hovedperson, som netop er blevet forladt af sin kæreste. Hun har søgt tilflugt på sin fars præstegård, imens hun forsøger at kommen igennem brudet og livet, men dvæler ved selvmedlidenhed og navlepilleri, og søger hjælp blandt andre hjælp hos sin læge.
Hovedpersonen forsøger at benytte sin læge som en psykolog, som tydeligvis ikke helt fungerer. De to taler konstant forbi hinanden, da lægen taler ud fra et naturvidenskabeligt perspektiv, imens hun selv søger trøst og forståelse for den ensomhed og sorg hun oplever. Da hovedpersonen fortæller at hun har svært ved at give slip på mennesker (ekskæresten), fordi hun har en usædvanlig god hukommelse, forklarer lægen: "..den bevidste overførsel af erindringer fra korttids- til langtidshukommelsen sker i det område af hjernen der kaldes hippocampus. Det er det latinske ord for søhest da denne del af hjernen har samme form. Erindringer er en kreativ proces der bygger på evnen til at genskabe situationer. Hvad der ligner faktiske begivenheder,er altså opbyggede konstruktioner." Da hovedpersonen spørger om dette betyder at der er en søhest inden i hendes hjerne, som hersker over enhver erindring, bekræfter lægen dette. Dette fører til en række monologer i bogen, som hun kalder monologer fra en søhest. En hel tydelig reference til lægens forklaring, som hun nu forsøger at bruge til at bearbejde sin sorg, igennem kropslige erindringer.
Bogen indeholder også de sjove fortællinger, som da vores hovedperson tager med sin mor på indsamling for Kræftens Bekæmpelse, og moderen lyver sig til en kræftsygdom for at få flere penge i bøssen. Det er blot en af mange historier der skilter de absurde situationer og samtaler moderen og datter imellem. Det er da også en af de fortællinger som kan hjælpe hovedpersonen i hendes samling af historier om moderen til en tale til dennes fødselsdag. Historier har hun nok af og det er da også forholdet til moderen der vægter højst i bogen og er underbygget af en komik der er sat helt på spidsen. Og det er specielt denne komik som er sort, underspillet og lettere tragisk, der gjorde bogen særlig spændende for mig at læse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar