lørdag den 22. oktober 2016

Anmeldelse: I får ikke mit had



| Titel: I får ikke mit had | Skrevet af: Antoine Leiris | Antal sider: 119 | 
| Udgivet i 2016 | Udgivet af: Gyldendal |
Antal stjerner (0-5): *****

Det kan siges med få ord: Wauw for en bog! Allerede fra de første sider var jeg dybt bevæget og dette varede ved indtil bogens aller sidste ord.

Bogen er skrevet af Antoine Leiris, en mand som mister sin hustru og moderen til sin kun 17 måneder gamle søn, under terrorangrebet på spillestedet Bataclan i Paris i November sidste år. I bogen følger vi i dagbogform, mandens liv fra aftenen for terrorangrebet, frem til hustruens begravelse. Et liv han forsøger at leve videre, med fokus på at skabe en ny normalitet for sin lille søn, der nu skal undvære sin mor, men stadig have hende inde på livet. Kort tid efter terrorangrebet, skrev Antoine et åbent brev på Facebook, rettet mod terroristerne. Rettet mod dem som ikke skal have lov til at få hans, eller hans søns had, for deres styrke er netop stærkere end nogens hær. Brevet er simpelthen så smukt skrevet, på sin vis med meget sørgmodighed men på samme tid med så meget håb.

Aldrig, ALDRIG, har jeg læst en bog der har bevæget mig så dybt. Hold op for en styrke Antoine besidder, at gennemleve det han gør, leve videre, være der for sønnen og endda beskrive forløbet for os alle. Denne bog har min stærkeste anbefaling, alle bør simpelthen gøre sig selv den tjenest at læse den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar