lørdag den 18. juni 2016

Anmeldelse: Læseren i morgentoget af Jean-Paul Didierlaurent

Titel: Læseren i morgentoget | Skrevet af: Jean-Paul Didierlaurent | 
Antal sider: 157 | Udgivet i 2016 | Forlag: Polititkens Forlag
Antal stjerner (0-5): ****

Læseren i morgentoget er en skøn lille bog, som både rummer en kærlighedshistorie og en hyldest til litteraturen. Allerede det, gør den til en sikkert hit hos enhver der elsker litteratur.

I bogen møder vi Guylain Vignolles, en ensom mand i hans trivielle og rutineprægede hverdag.  Han arbejder på en fabrik, hvor han styrer en maskine som destruerer bøger med henblik på at omdanne dem til genbrugspapir. Hver dag samler Guylain de få sider fra bøgerne, som maskinen lader overleve, og når han hver morgen kl 6.27 tager morgentoget og sætter sig på samme orange klapsæde, læser han uden sammenhæng brudstykkerne fra disse bøger, højt for de andre passagerer.

I bogen møder vi ud over Guylain, hans frygtelige chef Kowalski, som mangler enhver form for empati og kun tænker på produktionen. Vi  møder vennen Giuseppe, som er en tidligere kollega der har mistet begge ben i maskinen som destruerer bøger og ikke har opgivet håbet om at de en dag vil vokse ud, eller at han vil finde dem igen. Vi møder også portvagten Yvon, som kun taler i aleksandriner og forstår at få sit budskab leveret. Ud over disse personer, har Guylain sin godtroende mor, som han taler i telefon med på ugentlig basis og sin guldfisk som ofte død, bliver skiftet ud og får samme navn som sin forgænger.

Da Guylain en dag finder et usb-stik på det orange klapsæde, fyldt med en kvindes dagbog, begynder han at læse op af disse, hvilket betager både ham og hans publikum. Fundet af dette usb-stik leder til en søgen og en smuk kærlighedshistorie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar