mandag den 16. maj 2016

Anmeldelse: Psycho af Robert Bloch


Titel: Psycho | Skrevet af Robert Bloch | Udgivet i 1959 | Antal sider: 185 | Forlag: Hale Books

Antal stjerner (0-5): *****

Det var med høje forventninger jeg begyndte på Psycho. Som nævnt i mit tidligere blogindlæg om bogen, er jeg for tiden som besat af tv-serien Bates Motel, som er en ny serie der kronologisk udspiller sig før handlingen i netop Psycho. Ligesom i tv-serien besidder bogen den mystiske og ubehagelige stemning, og man både væmmes og drages af karakterne i bogen. Serien Bates Motel, som gav mig indblik i Norman Bates teenageliv, har givet mig et godt grundlag for at forstå bogen Psycho, og opleves for mig som en rigtig god indgang til bogen. 

Jeg elskede mystikken i bogen, hvor jeg med iver bladrede til næste side og næste side og næste side, fordi det bare var så spændende. Jeg væmmes ved de ting som sker, jeg væmmes ved, at jeg drages af fortællingen om det, men kunne bare ikke slippe bogen, eller slippe karakterne i den. Forfatteren Robert Bloch formår at holde mig som læser draget til historien, netop ved mystikken. Jeg sad hele tiden med tanken om det jeg troede foregik, egentlig foregik. Han holdet mig som læser hen. Og så pludselig kommer forløsningen af sæt det jeg troede, og plottet er helt perfekt.

Jeg har tidligere læst en del psykologiske thrillers, men har været fra det i mange år efterhånden. Jeg har fået blod på tanden efter denne læsning. Psycho vil blive placeret højt på listen over de bøger jeg vil anbefale, genlæse og sent glemme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar